KORONAKARTELLET

I går gik vi og grinede på gaderne, sad og smilte ved stranden. Smittefare! Snakkede godt om, at det måske var for meget af det gode. At vi for mange. Solen skinnede lidt for meget.

I aftes, stillede de sig op og sagde, at nu satte de foden ned. Der var for meget af den glæde der. Det gad de ikke være med til! Vi måtte lade være med at feste. Forstå, at det var for vores eget bedste, når de bad os om at skrue lige lidt ned for smilene. Lukke munden. Måske pege mundvigen en smule ned. Bare for en sikkerheds skyld. Holde afstand. Holde ud. Men hold op, hvor skulle vi huske at fylde kurven op. Købe ind. Ikke gå ud af vores gode skind! Holde skindet på næsen og holde fingrene fra den. Fra hinanden. For Guds skyld! I hvert fald dronningens.

Hold ud, kammerater bag tremmer. Og jer, der trænger til at blive lukket lidt ind i jer selv. Kanske karantæne er svaret? Cellekammerat med sindet. Bønner, bæ og selvrefleksion. Bønner, bæ og selvrefleksion. Bønner, bæ og selvrefleksion. 

Ses på den anden side!