Himlen er himmelsk. Solen er glimrende. Skyerne bortrejst. Havudsigten uforglemmelig. Det er dage som i dag, med et slukket TV-apparat, at jeg tror på at krisen ender. Det er ude af mine hænder. Blottet for venner. Ubørstede tænder. Heldigvis har jeg en automobil der kan sørge for eksil til mit eksil. Jeg søger tilflugt ved havet. Det eneste sted, som kan få mig til at græde. Den hårde vind i ansigtet.
Tænker stadig på, om karantænen varer en uge mere, eller en måned mere. Nogle timer håber jeg på årevis. Andre timer stresser jeg over alt det forskning, som ikke bliver begået.
Jeg så en bil i går. Ellers er det som om jorden er renset for mennesker herude. Kun hættemågerne vover sig ud på markerne for at skræppe op. De flyver lidt op, lidt frem også tilbage. Jeg tror de nyder, at være eneherskere på disse kanter. Min hytte er stadigvæk stopfyldt med mad, jeg har TV-serie, som jeg aldrig har fået set. Gade vide om jeg kommer til at dø i lykkelig uvidenhed om Game of Thrones vigtighed. Spiser en pære og overvejer om jeg skal bade i fjorden senere. Nogle dage føles livet som et rollespil, hvor man passivt venter på, at mesteren peger, og giver en lov til at handle. Indtil da, forholder jeg mig passiv.
Forsøger at slette virus fra min computer. Selvom jeg ved det ikke virker
Forsøger, at holde et træningsprogram, selvom ledende knirker
Ville gerne gå i haven, men den er ikke min
Naturen er vores medicin.
Bliv indendøre lyder statsholdernes credo,
at være bange for at dø – det sagd’ du
Jeg er ikke bange for andet end, at jeg måtte løbe tør for rene underbukser.
Fylder vand i jacuzzien, kommer i tanke om, vi har vaskemaskine og mikrobølgeovn.
Min kæreste er nervøs og med rogn. Torskerogn, hvis du spørger mine gamle folkeskolelærer. De er nok alle døde nu. Langt de fleste er døde nu. Der er flere døde end levende i vores historie. Der er flere døde, end der nogensinde vil være levende i vores historie.
Døden er vores eneste billet ud af rum og tid
Indtil da, vil jeg vente på, at der ikke sker en skid.

Skriv en kommentar