KORONAKARTELLET

Kineserne har fået stjernerne igen. Svanerne kanalerne. Måske gik det hele op, når det hele skal gøres op i annalerne? Måske det hele er meget rimeligt så. Man må gøre nogle ofre, når man skal forandre omverdenen. 

Hvad er omverdenen? Hvad er der udenfor? Hvad er der indenfor. Hvad er andet en verden? Hvilken verden er der udenfor verden? Eller handler det om den indeni? Måske. Ordkløveri.

Københavnerne har fået tredive procent renere luft udenfor, ved at blive indenfor. De fik frisk luft, ved at holde vejret, som man siger. Ved at holde fri.Hæng mig ikke op på matematikken. 

Tør man tænke sig til en tid efter terroren, hvor vi tør lade et tandhjul eller to blive ude af maskinen, når den skal makkes sammen igen efter massakren? Tør vi tro på ro? Eller støjede vi får meget i vores sanctum, så vi ikke hørte stilheden? Så er det vel vores egen skyld. Sig mig, hvor er vores Muhammed, Buddha eller Mister Bombastic, der stikker én en mening, et ståsted, hvorfra man bare kan følge trop? Hvor er den åndelige leder, der skal lede de åndeløse til en løsning på deres længsel efter den åndeløse evighed? Der, hvor tiden opløser sig selv, for at samles i én enkel, kontinuerlig sanseløs tone, der tømmer dem for tomrum. Ikke for at fylde det op. Men for at give det plads.

Vi er efterladt til os selv i intetheden, men ænser ikke, at vi er sammen i vores ensomhed. Et helt univers af sorte huller, der søger sammenhæng. Helhed. Søger at samle. Så lad os samles i Kosmos kirke! Lad os sammen synge sange, om tiderne, som skal komme. Som er kommet. Hele tiden kommer.

Sexen spøger selvfølgelig. Over alt. Fantastisk for Freud. Point til ham. Træls for talestrømmen. Hvem af jer holder regnskab? Der må være en gnier i gruppen. Ingen melder sig? Så må jeg nok. Jeg skal nok. 1-0. Bare rolig, jeg er selvfølgelig en demokratisk dommer, der tilgodeser min egne. Så bare rolig, makker.

Undskyld, jeg støjede for roen med mine tanker om guder, galakser og gnieri. Måske var det bare drilleri? Bare fordi. Jeg taster uden at tænke. Tror mest på det. Måske fordi, jeg ikke har tænkt over hvorfor. Måske fordi jeg lader være med at tænke over hvorfor. Lader være at tænke. Bare gør. Bare tror.

At tænke er at tvivle, er at tro. 

Hæng mig ikke op på matematikken. Hæng gerne kristus på kors, hvis du tænker, det klæder mine tanker om tvivlen. Men jeg vil ikke male med blod, bare for at male billedet. Selvom det selvfølgelig frister. Men nogle gange må dramaet vige for verdenen, som den er. Det samme måtte slangerne sande. Synd for dem. Men selv slanger må sno sig, som vinden blæser. Bestemt af stjernerne bag skyerne. Som blev skabt af et bogstavrim. Bare fordi forfatteren fik lyst. Ligesom med det meste her i Mælkevejen.

Måske.