KORONAKARTELLET

Tiden er gået i stå i min eksil. Det er en fantastisk følelse, som at nå den dybeste meditation.

Sidder sagte ved mit skrivebord og lytter til marken. Menneskeheden har fået virus, vinden blæser bare videre. Måske er det i sandhed de sidste tider? Jesus er genopstået som Gretha Thunberg, græshopperne plager syndens city, oversvømmelser og skovbrande. Og nu en ukurelig pest, som spreder sig bredere og hurtigere end steppebrand. Amen, lad det ske. Det er allerede sket. Nu må vi bare vente på, at der kommer en jorden to. Eller vi til paradis skal gå med glans eller dans eller hvordan det nu er. Jeg har kun medbragt videnskabslitteratur til de sidste tider. Mon Gud kan tilgive mig for ikke at medbringe bibelen? Men bibelen er ikke løsningsorienteret, der er ingen svar  – kun råd. Og gode råd eller rådne. I hvert fald lige nu, her i det sidste tider.

ENDEN ER NÆR. Der bør skæres ud i pap. Det er som, at miste forstanden. ENDEN ER NÆR jeg ringer med min spedalske klokke. Er I døende? Smitter dette dokument?

Hvis dette er min sidste tid. Vil jeg dø lykkelig. Om end en lille smule sulten.