KORONAKARTELLET

Epigenetik

Den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen. Prefikset epi- kommer af græsk επί hvilket betyder “ved siden af”, og henviser til at forandringerne sker udenfor selve DNA-sekvensen.

I multicellulære organismer udvikles flere forskellige celletyper, som giver ophav til forskellig væv og organer. Denne differentiering til forskellige celletyper sker ved at gener “slukkes” eller “tændes”. Når en differentieret celle senere deler sig, bibeholdes genudtrykket i afkomscellerne, såkaldt epigenetisk nedarvning.

Epigenetiske mekanismer påvirkes af faktorer såsom alder, forurening, stress, kemikalier, lægemidler og diæt. 

Den epigenetiske forskning har medført nye muligheder for at forstå, hvordan en celle udvikler sig til en kræftcelle. 

Desuden har dette forskningsfelt medvirket til at forklare, hvordan det befrugtede æg via stamceller kan udvikle sig til de ca. 210 forskellige specialiserede celletyper i organismen ved en styring af åbning og lukning af forskellige histoner.

Geriatrisk 

Det de kalder dit liv, når det er ved at være forbi.

Jeg er ved siden af mig selv i dag. Min krop forstår ikke, at frygten er irrationel. At der er tale om angst. Rasen i kroppen uden retning. Når jeg går forbi folk, der hoster – ikke i ærmet, men i æteren – har mine lunger for vane, at hvine sig sammen og stramme til. Som anede de angsten i cellerne, som styrer, hvad hjernen, den tænker om sagen. De snyder og siger, at der er fare på færre, at der er grund til at frygte folk, som hoster. Og hjernen som sidder og styrer foroven, ved ikke, hvad der foregår forneden. Så den ville stole på cellerne, hvis de var sandfærdige og sagde, at alting var i skønneste orden. Det var det, de burde sige, for solen den skinner jo foroven. Men de snyder og siger, at smitten den styrer lige direkte mod munden. Mon Dieu! Pesten på vej, hvis ikke vi passer på. Er påpasselige med personerne omkring os. Luk for lungerne, eller monsteret når munden og sniger sig ned gennem svælget og ud i alle celler i kroppen. Og selvom hjernen den tænker, at tingene er herlige, siger cellerne, at den må være skør. Så hjernen den lystrer, selvom den lugter løgn i luften, er i tvivl og selvfølgelig tænker sit. Den tænder for angsten, det urgamle system, alle knapper og lamper lyser op. Men der er ingen ved roret, alene med angsten. Automatpiloten slår til. Alt andet er andet. Noget andet end selvet. Så man slipper tøjlerne, tænker tanker, svinder væk. 

Ved roret er roen, hvis man husker at holde. Holde ved, holde af, holde ud. Benny han sagde det, husk på, hvad han siger. Så skal det hele nok holde lidt endnu: 

VERDENSSITUATIONEN I EN NØDDESKAL

Vejen frem er både trang og smal. 

Skal vi frygte det globale tæppefald? 

Eller enkebal? 

Eller håbe på, at nogle råber: stop en halv!

Skal, skal ikke. Knald eller fald. 

Således lyder mit bedste bud: 

Hold fast, hold ord, hold af, hold ud!  

I fjerneren sidder fasanen og fortæller om farerne ved, at Rottedronningen og hele hendes Regering ikke tænker på hele verden i den vigtige tid. Han forsikrer om sin forståelse for fokusset på de hjemlige fronter, men i fjernere himmelstrøg, står det meget slemmere til. Noget med købekraft og kineserne, noget med vesten og pesten, noget med, at afrikanerne ikke har råd til medicin. For når menneskene i vesten bruger løs af deres dollars, tårner priserne op med en himlende hast. Og så har de stakkels stakler i syden, slet ikke råd til at beskytte sig mod smitten, som sniger sig rundt over alt. For de glubske gribe, dem som mikser medicinen, ber om flere moneter, hvis de skal mikse miksturer, når nu så mange mennesker vil have så megen medicin. Så når rotterne råder over så mange kontanter, så er det vigtigt at rotterne, de tager den med ro. For vi er flere konkurrenter, på flere kontinenter med korona i årerne, end der dollars i alle deres dumme datamater, det sandt. For selvom det hele er fri fantasi, kunne de ikke forestille sig at fremstille flere af deres fantasi-finanser. For det ville fjerne frygten for friheden, der farer rundt i sfæren blandt folkene i alt deres frelsthed, fromhed og friværdi.                                                  

Så Rottedronningen ruller videre i ræset og veksler frihed og friværdi for hælervarer og håndsprit, hentet fra helvedes hotteste hælerbutik. Måske det hele så passer, måske er det bare dumt rimeri. Men det er det, som slangerne de siger, og jeg tror efterhånden helt, at jeg tror dem. For det hvisler så sødt, fra den spidse, snu snude, de kalder mund, men de siger så meget. Så mon ikke, det er så slemt, som de slår fast, når de siger, at det hele, nok altsammen snart helt er slut. Det tror jeg, jeg tror, for jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal tro om tingene. Jeg troede på at elske, nu tror jeg på at hade. Havde det bare været den anden vej rundt. Men tingene går, som tingene nu går. Og kloden drejer altid samme vej. Rundt om søerne, stavrer de efter samme system, og hvis ikke, kommer betjente og kvitterer med bøder. Måske en smule fjollet, men det er det, de tordner oppe fra tårnets top. 

Tænk, hvis de tænkte, på tankernes kilde, så ville de måske tænke sig om en ekstra gang. Og måske kunne man tænke sig til en tid, hvor de tænkte sammen. Hvor de alle var én, og denne ene var alt. Måske er det sket. Måske må vi vente. Måske er det én og samme ting. Tiden er gået. Tiden den kommer. Det er nu. Det var det. Pænt farvel.