KORONAKARTELLET

Levende døde. Vi går hvileløst rundt, gennem gaderne, blandt hinanden. Søger ud i håbet om at kunne suge lidt liv ind gennem strålerne fra solen. Forsøger med forlorne smil at se hinanden. Som om vi har glemt, hvordan man gør. Der en stille afsky at spore i øjnene over munden. Som hænger pesten i luften. Lusker ind i porerne, hvis ikke man passer på – hvis man tager denne anden alt for meget ind. Måske ligefrem forføres. Forelskes. Forgiftes. Forgår.

For en stund er lykken lagt til side. Tænker, jeg godt tør tage en tur ned i tristessen for at se, hvad der gemmer sig nede i mørket. Måske lidt mening? Du mener måske, at vi aldrig har været andetsteds. Sludder! Så har du ikke set ordentligt efter. Glemmer at der er flere timer i døgnet end dem på siderne. Timer med tid. Tid til at glædes. Jeg gør det på livet løs!

At vandre ved havet med en ven. Begrave Bergamo med bølgernes brusen. Bestige små skrænter, der skråner ud mod havet. Føle sig duelig og udødelig for en stund. Snakke sammen om corona, kendisser og kærester – kan få tiden til at forsvinde. Døden druknes i havets bølger. Mister sin magt. Det samme med skrigene, der druknes af lydens bølger. Støj, ville nogen støjende sige. Men det er det, der skubber os frem. For er vi andet end luft, der hvirvler i vinden og venter på et svar?

Jeg har altid ‘svar på tiltale’ klar. Bare for en sikkerheds skyld. Gennemgår dagligsdiskussioner dagligt i mine dagdrømmerier. Mine helte kæmper ved køledisken, ikke i konkurrencer eller i krige.

Halfdan har sagt, hvad der skal siges om den sag. Han er min Jan Mørk jeg jager frem til front tropperne, for at blive brændt på bålet, når jeg skal forsvare min position.

Men tilbage til tristessen. Jeg glemte den helt. Måske var det måske meget godt. Folk har før sagt, jeg skal holde mig fra smerten. Som om den smitter. Slap dog af! Alt er fri fantasi, som jeg har forsøgt at forklare. Selv følelserne finder først plads, når du finder på. Du kan tage en tur over ulmende trækul, for at forstå. Tag tur eller to, hvis du er tilpas tungnem. 

Eller mærk efter i mavsen, hvad føler du nu? Hvad skulle der til for at mærke modpolen med det samme? En tanke eller to, hvis du er rigtigt god. Er det magi eller hvad er der på færde? 

Jeg sværger, når jeg siger, der er noget i sfæren, som du kan styre, hvis bare du vil. 

Kald det telepati, magi, kald det lige hvad du vil. Kærlighed kan også gå an. Men jeg ved, at det virker, selvom jeg mangler dets mening. Mon ikke, det virker på trods. Det tror jeg, det gør. Og så længe jeg gør. Så virker det, ligesom jeg vil.