KORONAKARTELLET

Ordene slipper efterhånden op. Der er ikke noget fornuftigt at sige om tingenes tilstand. Men det holder os ikke tilbage. Det føles stadig fjernt, men efterhånden enormt tæt på. Nu er det ikke kun de gamle, der går under. En overlæge fortæller, at der ligger unge i respiratorer. Efter sigende sunde af slagsen – et oxymoron om noget. Oxygen gennem slanger til sunde. Så har man hørt det med. 

Slangerne hvisler og hvisker. Men hvad mon de vil sige os? 

Ekstra Bladet har en artikel om, hvordan man undgår hårtab. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg er mest bange for; at miste håret eller livet.

Jeg lader det gro i et forkvaklet forsøg på at finde en form for udødelighed. Indsæt selv Samson. Men det er en tabt kamp. Håret tabes, om man vil det eller ej. Det samme med livet. Tankerne kan meget – men der tror jeg måske, de når deres grænse. Forbandede filistre!  

Eksperterne påstår også, at alkohol er værre end corona. På Grønland laver de forbud, for at drukne drikkeriet. Ellers banker de børnene. Mon det lykkes? Jeg har selv mistet til selv samme. Så det virker ikke usandsynligt. Men hvad skal vi udlede af det? Bør det gøre os bange eller beroligede? 

Er sandheden, at de ting vi selv kan styre, er mere skræmmende end det, der er ude af vores hænder? Står vi selv med magten, står vi også med muligheden for at miste ved egen hånd. Uhåndgribeligt. Så hellere lade være.  

Vi talte om vores mødre. Hvad de havde givet os med i livet. Du sagde, at hun aldrig behandlede dig som en voksen. Sandheden er, at jeg gør alt for ikke at blive det. At jeg for alt i verden vil forblive et barn. Bliver skræmt, når min ven bliver så voksen, at han begynder at lave dem. 

Alt er cirkulært. Har man mistet sin indre unge, kan man altid lave sig en ny. Så bliver man slået tilbage til start. Kan begynde forfra. Forsøge en gang til. Tage nye valg og vælge andre veje.  

Hvis jeg kunne vælge om, ville jeg vælge det samme. Sådan da. Ville i hvert fald vide, at forsøg på at forandre ville være frugtesløse. For jeg er den, jeg skal være. Det er samme er I. Med alle fejl og fortræffeligheder – fordi vi var født til at være det. 

Der er altid en chance til. Ellers kan man ty til toupé.