Svaret skal åbenbart ikke findes hos fadervor. Så meget har jeg da forstået.
Da vi står og spiller bold på bandebanen kommer Bashir.
Vi kender ikke hinanden. Kredser lidt rundt på banen. Frem og tilbage. Nærmer os langsomt hinanden. Noget nemmere med en bold imellem sig.
Vi spiller til 10 og stopper ved 8, da vi ikke længere kan få luft.
Vi genfinder den langsomt, mens vi udveksler kulturer og bliver hurtigt enige om, at Somalia er det bedste land, hvis bare man sørger for at se bort fra sørøver, soldater og slaver for en stund. Danmark har meget at lære.
Øje for øje, tand for tand. Sådan fungerer det. Sådan da. Man voldtager selvfølgelig ikke mænd, der voldtager kvinder. Derfor var det også heldigt, at de havde slået den lille pige ihjel, efter de havde molesteret hende, siger han. Efter de havde skåret ørene af hende. Så var det nemmere at dømme – for så handlede det bare om døden. Forsikrer os om, at det gælder alle mennesker – både mænd og kvinder. De er lige meget værd. Sådan da. For da vi senere læser, hvad der rent faktisk står i bogen, er historien en anden. Men det er måske øjnene der ser?
Men ikke alle vælger døden. Altså som straf. Nogle vælger tilgivelse. Det er det smukkeste. Andre vælger erstatning. Men hvordan kan man så det, spørger du måske? Såre simpelt. For hos dem ved alle, hvad et menneskeliv er værd. Helt præcis. Uanset mennesket. Der kan man tale om ligestilling. 1000 kameler. Og har man ikke sådan nogle ved hånden, er der også råd for det. For de ved også, hvad en kamel er værd. $1000. Så kan du selv regne den ud.
Lige for tiden diskuterer vi, om man kan sætte en pris på et menneskeliv – efter vi har fået regnedrengene til at gøre det for os. En diskussion med tilbagevirkende kraft, der derfor ikke har nogen effekt. Der ikke fører nogen vegne. For selvfølgelig kan man sætte pris på et menneskeliv. Man burde gøre det hver dag. På sit eget. Dem man elskers. Og forhåbentligt alle de andres. Man kan også godt sætte kroner og øre på det – man kan også lade være. Hvor mange kroner må korona koste? Hvor mange liv?
Jeg behøver ikke at udbasunere mine brugte fraser om bourgeoisiet. Slet ikke når jeg sidder og gør det her på min iPad Pro, mens der spiller Kanye West fra min Samsung mobil på mine JBL surround sound højtalere, samtidig med Google lytter med fra mindst femten mikrofoner. Farisæer-blær.
Så lad os lade være med at tale om penge. Det er spild af tid. Har alle dage været det. Uanset hvad man mener om dem.
Bashir fortæller, at det fornemste i verden er at være far. Så bliver man voksen. Man kan ikke andet. Eller jo. Nogle kan. Men så bliver de det heller aldrig. Jeg parafraser og fortolker selvfølgelig. Tager mig friheder som forfatter. Ved at Bashir ville billige. Bakke mig op i at gøre det samme med ham.
Ens eget liv træder i baggrunden. Noget andet bliver vigtigere. Det er vigtigt, at vi forstår det, siger han. Han har fire af slagsen. Han må være en rig mand så. Mangemillionær. Det er simpel matematik. Og man forstår det godt, når man hører Bashir fortælle om at være far.

Skriv en kommentar