KORONAKARTELLET

I den store krig ofrede vi 75 millioner liv i kampen for friheden. I dag ofrer vi friheden i kampen for liv. Vi har allerede slået fast, hvad de er værd hver især. Både i koronaen og koranen.

Men hvad med friheden? Hvad er den værd?

Ikke milliarder, men trilliarder, hvis man skal tro matematikken.

Så er der noget vej igen. Hvad end man regner i kroppe eller kroner. Hvorfor gør vi så køb på den så hurtigt? Regner vi den ikke? Som min farmor spurgte, når jeg sagde, jeg ikke kunne klemme mere ned.

Har vi fået for meget? Sidder vi stopmætte ved bordet og skal have os frabedt mere af friheden? Måske. Måske er liv vigtigere end frihed. Måske er det det, vi har lært på et halvt århundrede. 

Men hvad er det ufrie liv så værd? Jeg fristes til at sige intet. Men det ville være for radikalt. For dramatisk. For alle liv har vel en pris, uanset om de er frie eller fangede. En somalisk slave er vel også 1000 kameler værd, så længe han tror på Herren. Det tror jeg da. Det er sådan, jeg har forstået det. Men det handler vel igen om øjnene der ser. 

Hvad er livet værd uden hingstekåringer i Herning? Kan vi ikke godt lade et par sjæle for lidt sjov? Det synes jeg! Lad os lave en konto og betale koronaen i kroppe. Hvor meget er vi villige til at ofre for Roskilde, rusuger og friskbagt rugbrød? 

Kvinder spørger, om jeg har lyst til at komme og udveksle kropsvæsker. Det har jeg helt bestemt. Spørgsmålet er, om jeg tør. Om det er prisen værd. Hvor mange liv, kan man klare at have på samvittigheden for et sølle knald? SÅM taler om knald og fald. At slette med sex. Hvad nu hvis jeg skyder med skarpt? Hvis jeg er så lemfældig med min beskyttelse, at jeg bringer liv ind i ligningen i alt min liderlighed? Skal der så tvillinger eller trillinger til for at det går op? Så der er plus på kontoen.

De siger, at væksten forsvinder. Som om at den er det eneste, der bringer os videre. Som om vi intet er uden væksten. Højere, vildere, vi har været her før. Du ved, hvad jeg mener. Kan vi virkeligt ikke gro uden grunker? Der er lige kommet løn, så jeg er tilbøjelig til at tro dem. Bare indtil vi når sidst på måneden. Så lover jeg også at forbande de finanser, jeg ikke længere har. 

Indtil da vil jeg sætte pris på alt og alle omkring mig.