Husmåren John gik ud og sagde noget, hun aldrig skulle have sagt. Så blev der ballade! Hun beklagede og beklagede, men de andre gik ud og bekendte kulør, beklagede sig selv og sagde så, at det ikke var beklagelsen, men begavelsen, den var galt med. Den dompap duede ikke.
I krogene blev der gjaldet, skjaldet og skålet om husmæren John. Horrible ballader. Ballademagerne ville se blod. Lod blot som om, at det bare var for sjov. Men det her var krig! Hun havde valgt elefanterne over primaterne. Hvad bildte hun sig ind? De råbte og skreg! Sprang op og ned på stedet de stod. Slog i jorden under dem, med deres mægtige næver. Knugende knyttet til en knyttet erklæring. Hun kunne ikke være i tvivl om truslen, selvom masserne nu mente, at der bare var tale om drillerier. Drengestreger. Aberne hævdede selvfølgelig selv, at de var langt hævet over den slags – der var skam kun tale om spøg mellem gentlemen, såmænd.
De trampede rytmisk rundt i en cirkel om en lille, hårløs pungrotte, der pilede forvirret rundt i ringen, der vuggede frem og tilbage rundt om den, mens den grinede manisk og messende. Tæmmet vildskab sluppet løs.
Til sidst stopper scenen lige så hurtigt, som den er startet.
Et mariachi band kommer ind. Stemningen forandres fuldstændigt. Som ved et trylleslag. Det er tid til at feste. Som om, at der ikke var noget i går. De går til den, mens de tænker på alle tømmermændene der venter, i morgen. De virker ligefrem ligeglade for det utrænede øje. Men for forfatteren, der finder på legen, er det let at fornemme, at de inderst inde ikke kan lade være med at føle. At holde af. At føle og forføres. De er forelskede i følelserne. For de føles så fantastiske. Boblende lykke er ikke til at tage fejl af. Man bør heller ikke.
Lad os forføres for en stund og tage slæbet i morgen. Måske virker det hele lysere til den tid.
Det tror jeg på!
Indtil da må husmåren hænge i og holde Herrens hellige huse hermetisk lukkede. Kristus bliver i graven, indtil gribbene er lettet, lortet er gjort op og dommens DONG ringer en sidste gang. Så kommer Goldman-Sachs bragende ind i syv guldbelagte hummere og gør boet op. Deler sol og vind lige mellem de stridende parter. Det hele bliver streamet live på Facebook og Insta. Forfra skal de komme og dømme levende og døde. En sidste fintælling, inden de finder frem til de sande syndere, som bliver brændt på bålet. Måske kan vi låne lidt fra koranen og sætte d’herrers hud på en ekstra gang, så vi kan gentage seancen bare for fornøjelsens skyld. Og selvfølgelig for follows.
Det hele bliver måske en smule for morbidt. Men det bliver man nødt til, hvis man vil rulle med de hellige ruller.
KORONAKARTELLET 
Skriv en kommentar